Uha Uha Uha… En svær disciplin for os alle fire her i huset.

Især nok for mig, der elsker garn og mener at jeg skal have på lager til ethvert tænkeligt projekt, der kan poppe op i mit hoved. Den fikse ide har gjort at jeg gennem de sidste 4-5 år har fået opbygget temmeligt et lager af garn i alverdens farver, strukturer og kvaliteter – så stort et lager at jeg (og ikke mindst resten af familien) er nået til punktet, hvor det kun er rimeligt, at jeg bruger det garn jeg har (eller i hvert fald næsten alt), før jeg må investere i noget nyt.

AV AV AV – det er ihvert fald hvad jeg prøver at overbevise mig selv om, velvidende at der netop er 2 cakes med det flotteste farveskiftende garn på vej med posten til mig…

Sccchhhh…. Andreas behøver ikke vide noget, så ti’ lige stille ikke. Planen for mit nye garn er at lave en ponchosweater til når det bliver køligere i vejret. Sådan en skal man da ha’!!!!!

Svært at lade være…

Jer der hækler/strikker kan nok nikke genkendende til det, ikke at kunne lade være med at købe mere, men når det nu er sagt, så er jeg faktisk i gang med at bruge af mit gamle garn. Jeg har taget det meste at mit almindelige bomuldsgarn og lavet det til en kæmpe garnnøgle som jeg er i gang med at konvertere til et flot tæppe – jeg kalder det Restetæppet.

IMG_20180804_161525

Er spændt på, hvor langt den store nøgle rækker, men frygt ikke har et par ekstra (eller otte) nøgler jeg kan supplere med 😀